Onboard Licensvilkår
1. DEFINITIONER
1.1 Onboard-konto betyder den konto, som er tilgængelig via portalen Onboard (hjemmeside) og/eller appen Onboard.
1.2 Indholdstjenester betyder indholdstjenester, du signer op til at få leveret fra Zeaeye på din Onboard konto, og som leveres gennem internettet,
1.3 Tredjepartstjenester betyder indholdstjenester, der kan bestilles via Onboard, men udbydes og leveres af en Tredjeparts-serviceudbyder,
1.4 Brugsvilkår betyder disse brugsvilkår,
1.5 Zeaeye/vi/os betyder selskabet Zeaeye ApS, CVR-nummer 37940437, Kongelysvej 14, 2820 Gentofte, Denmark, E: support@zeaeye.com og T: +45 71 96 90 86.
1.6 Tredjeparts-serviceudbyder betyder andre juridiske personer end Zeaeye, der er serviceudbyder på Onboard og som er involveret i at levere indholdstjenester til dig.
1.7 Bruger, du eller din(e) betyder den fysiske eller juridiske person, der har tegnet abonnement på Indholdstjenester og Tredjepartstjenester gennem vedkommendes Onboard-konto. Ordet abonnement/abonnere vil blive anvendt herefter uanset om du er betalende eller gratis/freemium bruger.
2. AFTALE
2.1 Ved at abonnere på Onboard indgår du en aftale med Zeaeye (i) om vores levering og din brug af vores Indholdstjenester og (ii) vores formidling af din adgang til og brug af Tredjepartstjenester. Denne aftale reguleres af disse Brugsvilkår.
2.2 Du vil via portalen og/eller appen modtage markedsføring for varer og tjeneste- ydelser. Øvrig markedsføring i form af elektronisk post etc. vil alene ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
3. ETABLERING AF DIT ABONNEMENT
3.1 For at kunne tilgå og bruge Onboard skal du først have tegnet abonnement til den.
3.2 Dit abonnement på Onboard er betinget af, at:
- du har en Onboard-konto,
- du har accepteret disse Brugsvilkår,
- du er 15 år eller mere kan du benytte vores freemium/gratis version. Hvis du ønsker mere funktionalitet og flere oplevelser, kan du abonnere på betalingsversionen. I det tilfælde skal du være fyldt 18 år.
- du har aktiveret dit abonnement, og
- du har accepteret yderligere vilkår og betingelser, der måtte regulere brugen af en specifik indholdstjeneste samt Tredjeparts-serviceudbyderenes vilkår og betingelser, der regulerer adgangen til og brugen af Tredjepartstjenester.
3.3 Bemærk venligst, at hvis du tilgår Onboard-kontoen fra flere (mobile) enheder, er de funktioner, der er forbundet med Onboard (herunder aktivering/deaktivering af geografiske tjenester, sporing af din enhed mv.), til- gængeligt på lige fod fra alle enheder.
4. INDHOLDTJENESTER
4.1 Så længe du gyldigt er registreret som bruger af Onboard-kontoen og har betalt eventuelle priser og gebyrer, giver vi dig en begrænset, ikke-eksklusiv licens til at bruge de Indholdstjenester du er signet op til og har betalt for brugen af.
4.2 Licensen er tidsbegrænset til den tid, der er fastsat af Zeaeye eller som du eventuelt har købt adgang til på de enkelte Indholdstjenester. Adgangen til Onboard er licenseret og ikke solgt.
4.3 Du må ikke:
- bryde de tekniske begrænsninger i Onboard,
- uretmæssigt slette, dekompilere, reverse engineer, reverse compile, ændre, oversætte eller udføre nogen lignende ændring (medmindre, og kun i det omfang, præceptiv dansk lovgivning udtrykkeligt tillader dette),
- sælge, udleje, lease, distribuere, sublicensere, overføre eller udlåne Onboard til tredjemand,
4.4 Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er tildelt, forbeholdes.
5 BIDRAG
5.1 Ved ”Bidrag” forstås alt materiale, information, chat, diskussionsindlæg, videoklip m.v., som du uploader på Onboard.
5.2 Alle rettigheder (inklusive alle immaterielle rettigheder) til alle Bidrag overdrages i videst muligt omfang til Zeaeye. Vi kan frit anvende og overdrage Bidrag. Vores adgang til frit at anvende Bidrag gælder uigenkaldeligt, uden tidsbegrænsning og uden territoriale begrænsninger.
5.3 Du er ansvarlig for indholdet af Bidrag og indestår for, at indholdet af de Bidrag, du publicerer på Onboard, er korrekte (hvor der angives fakta) og oprigtige (i tilfælde af holdninger).
5.4 Vi kan uden varsel slette Bidrag, ligesom vi – afhængig af krænkelsens karakter – vil orientere en eventuel krænket part og/eller myndighederne om et Bidrag. Du giver os hermed ret til at iværksætte og udføre ethvert juridisk tiltag, som vi fin- der nødvendigt, i tilfælde af at et Bidrag krænker gældende lovgivning, tredje- mands rettigheder og/eller disse Brugervilkår.
6 HVORDAN KAN DU OPSIGE?
6.1 Du har til enhver tid retten til at opsige din adgang til Onboard uden at skulle betale kompensation til os.
6.2 Hvis du ønsker at opsige abonnementet på Onboard skal du gøre dette gennem Onboard-kontoen (gennem Onboard-app eller Onboard-portal). Ved at opsige abonnementet ophører Onboard fuldstændigt med at fungere.
6.3 Hvis du har opsagt dit abonnement, kan du til enhver tid gentegne abonnement på Onboard gennem Onboard-kontoen. Bemærk, at du for at tegne abonnement på ny skal gennemgå samme procedure som ved tegning af dit oprindelige abonnement (herunder accept af disse Brugsvilkår). Bemærk også, at alle oplysninger, der er genereret i henhold til dit tidligere abonnement, vil være mistet.
7 VORES MIDLERTIDIGE AFBRYDELSE ELLER OPSIGELSE
7.1 Vi forbeholder os til enhver tid retten til at suspendere alle eller dele af Onboard og/eller at opsige dit abonnement på Onboard, og uden at betale dig kompensation, ved at give dig meddelelse via Onboard-kontoen eller sende dig en e-mail, hvis:
- du misligholder disse Brugsvilkår,
- vi afgør i god tro, at en sådan midlertidig afbrydelse og/eller opsigelse er nødvendig, for at vi kan overholde en kendelse eller afgørelse afsagt af en domstol eller en kompetent myndighed eller for at overholde gældende lov, eller
- hvis der opstår en force majeure-begivenhed, der påvirker vores mulighed for at levere alle eller dele af Onboard.
7.2 Hvis vi midlertidigt afbryder alle eller dele af Onboard i henhold til en force majeure situation, træffer vi alle rimelige foranstaltninger for igen at give dig adgang til og bruge de påvirkede Onboard snarest muligt.
7.3 Vi kan også til enhver tid opsige dit abonnement på alle eller dele af Onboard, hvis vi beslutter os for generelt at ophøre med alle eller dele af Onboard for alle vores brugere, ved at give dig tredive (30) dages forudgående varsel via Onboard-kontoen.
7.4 Hvis vi enten midlertidigt afbryder nogle dele af Onboard eller opsiger dit abonnement på Onboard, er du ikke berettiget til og kan ikke kræve kompensation, eventuel tilbagebetaling eller skadeserstatning ud over de eventuelle tilbagebetalinger, som udtrykkeligt er anført i disse Brugsvilkår.
7.5 Du er ikke berettiget til at modtage erstatning eller tilbagebetaling fra os, hvis en eller flere af Onboard ikke fungerer eller kun fungerer delvist, fordi du har aktiveret indstillingen ”privatlivsindstillinger”.
8 ÆNDRINGER I INDHOLDS-TJENESTERNE
8.1 Vi forbeholder os til enhver tid retten til at ophøre med eller fjerne en eller flere af Indholdstjenesterne, at ændre deres tilgængelighed, funktionalitet, egenskaber, omfang og/eller specifikationer, at erstatte dem med andre eller lignende tjenester eller at tilføje en anden eller ny tjeneste, midlertidigt eller permanent (f.eks. for vedligeholdelse, opgradering, forbedring mv.) uden forudgående varsel. Vi vil informere dig om sådanne ændringer via den Onboard-appen. Du er ikke berettiget til erstatning på nogen måde på baggrund af en sådan ændring.
9 TREDJEPARTSTJENESTER
9.1 Tredjepartstjenester leveres af Tredjeparts-serviceudbydere, hvilket betyder, at disse Tredjeparts-serviceudbyderes vilkår og betingelser samt brugsbetingelser relateret til internetforbindelse og Tredjepartstjenester gælder direkte i forholdet mellem dig og disse Tredjeparts-serviceudbydere. Derfor bør du læse vilkår og betingelser samt brugsbetingelser for disse Tredjeparts-serviceudbydere omhyggeligt og, hvis det er påkrævet, acceptere dem, før du tilgår og anvender Tredjepartstjenester. Hvis du ikke accepterer Tredjeparts-serviceudbyderes vilkår og be- tingelser samt brugsbetingelser, når det kræves, kan du ikke få adgang til og bruge Tredjepartsydelser via Onboard.
9.2 Tredjeparts-serviceudbyderens vilkår og betingelser samt brugsbetingelser er tilgængelige:
- på en anden side i Onboard-portalen,
- via links på Onboard-portalen til Tredjeparts-serviceudbyderens egne internetsider, og/eller
- direkte på Tredjeparts-serviceudbyderens egne hjemmesider.
9.3 Vi har ikke ansvaret for at undersøge eller vurdere, i særdeleshed, men ikke udelukkende, kvaliteten, fuldstændigheden eller nøjagtigheden af Tredjepartstjenester.
9.4 Vi giver ikke nogen form for garantier i forbindelse med Tredjepartstjenester, og vi godkender heller ikke tjenester fra nogen Tredjeparts-serviceudbyder.
9.5 Du accepterer herved udtrykkeligt, at Tredjeparts-serviceudbyderes vilkår og betingelser samt brugsbetingelser, der gælder for Tredjepartstjenester, alene udgør en bindende aftale mellem dig og den pågældende Tredjeparts-serviceudbyder og ikke mellem dig og os. Du kan derfor ikke med baggrund i forhold, der udspringer af Tredjeparts-serviceudbyder rejse krav overfor os.
9.6 Du skal være klar over, at Tredjeparts-serviceudbyderne har ret til at ændre deres respektive vilkår og betingelser samt brugsbetingelser, som gælder for deres respektive Tredjepartstjenester.
9.7 Det er dit ansvar regelmæssigt at tjekke de gældende vilkår og betingelser samt brugsbetingelser for Tredjeparts-serviceudbyderne og omhyggeligt læse, og hvis det kræves, acceptere, den seneste version af dem.
10 PRISER OG GEBYRER
10.1 Eventuelle priser for månedlige og årlige aktiveringer af Indholdstjenester er anført på Onboard-kontoen og vil blive inkluderet i den eventuelle faktura, du modtager.
10.2 Du accepterer at betale eventuel relevant pris eller gebyr for den Indholdstjeneste, du får adgang til. En eventuel pris inkluderer alle gældende skatter, medmindre andet er angivet. Vi kan trække eventuel betaling fra dit betalings- eller kreditkort gennem en tredjeparts-leverandør, underlagt denne tredjeparts vilkår og betingelser, som da skal accepteres særskilt af dig. Du kan blive forpligtet til at betale et betalingsgebyr.
10.3 Vi kan altid skriftligt varsle prisændringer (og herunder indførelse af betaling) for en ny løbetid eller fornyelse af den nugældende løbetid.
10.4 Vi kan opkræve rykkergebyr og eventuelle renter i henhold til gældende regler.
10.5 Eventuelle fakturaer fremgår af Onboard-kontoen, hvilket betyder, at et link til pdf-versionen af fakturaen sendes til dig efter dit køb via Onboard-kontoen.
11 ÆNDRINGER I DISSE BRUGSVILKÅR
11.1 Vi forbeholder os retten til, til enhver tid at ændre disse Brugsvilkår i det tidsrum, du abonnerer på Onboard.
11.2 Det er dit ansvar regelmæssigt at tjekke disse Brugsvilkår via Onboard-portalen.
11.3 Hvis vi ændrer disse Brugsvilkår, giver vi dig meddelelse om ændringen via Onboard-portalen.
11.4 Hvis du ikke inden for tredive (30) kalenderdage efter, at du har modtaget ovennævnte e-mail, har opsagt abonnementet på Onboard, træder denne ændring i kraft og bliver bindende for dig fra udløbet af denne periode på tredive (30) kalenderdage.
12 FORTRYDELSESRET
12.1 Du er ikke berettiget til at fortryde køb af Indholdstjenester foretaget på Onboard da denne aftale angår levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du dermed mister sin fortrydelsesret.
12.2 For andre køb er du berettiget til at afbestille levering af Indholdstjenesten inden for fjorten (14) dage efter datoen for aktiveringen eller købet, uden at begrunde dette.
12.3 Du skal udøve din afbestillingsret via Onboard-kontoen. Hvis du udøver din afbestillingsret, får du tilbagebetalt alle gebyrer og priser du allerede må have betalt. Vi foretager tilbagebetaling ved hjælp af samme betalingsmåde, som du har benyttet til betaling i forbindelse med købet af Indholdstjenesten, medmindre brug af andre betalingsmåder er aftalt med dig. Vi debiterer dig ikke et gebyr eller omkostninger for tilbagebetalingen.
13 FORTROLIGHED
13.1 Du påtager dig ikke at videregive Fortrolig Information til tredjemand. Denne fortrolighedsforpligtelse skal ikke gælde for oplysninger, (a) som du er forpligtet til at videregive i henhold til gældende lov, bestemmelser eller børsregler eller (b) for information, som du kan dokumentere, er skabt af dig selv.
13.2 Ved “Fortrolig Information” forstås alle oplysninger af teknisk, forretningsmæssig, infrastrukturmæssig eller anden art på Onboard (herunder bidrag fra andre), bortset fra oplysninger, der er eller vil blive gjort offentligt tilgængelige på anden vis end ved misligholdelse af nærværende Brugervilkår.
14 OVERHOLDELSE AF LOVEN
14.1 Du anerkender, at det er dit ansvar at overholde gældende love og forskrifter, når du tilgår og bruger Onboard.
15 DIN FORPLIGTELSE
15.1 Du skal:
- straks installere alle opgraderinger, fejlretninger, programrettelser og andre rettelser i relation til Onboard, som vi til enhver tid stiller til rådighed,
- overholde alle gældende krav, betingelser eller procedurer for netværk/mobiltelefonselskab i forbindelse med din anvendelse af Onboard,
- ikke foretage en handling eller en udeladelse, der kan (i) ødelægge eller kompromittere Onboard, Zeaeye’s partneres eller leverandørers netværks integritet eller sikkerhed eller privatlivets fred for en anden person, (ii) forårsage skade på Zeaeye eller nogen af Zeaeye’s partnere, leverandører eller kunder,
- ikke tilgå eller bruge Onboard: (i) til noget formål, som er svigagtigt, kriminelt, ærekrænkende, chikanerende eller skadevoldende, eller til at deltage i eller fremme en ulovlig aktivitet, (ii) til at bryde, overtræde eller krænke intellektuel ejendom, privatlivets fred eller andre rettigheder eller tilvende dig en tredjeparts ejendom, eller (iii) til at sende misvisende eller unøjagtige oplysninger med den hensigt at besvige, forvolde skade eller ulovligt opnå noget af værdi,
- ikke forsøge at hacke eller få uautoriseret adgang til et netværk, miljø eller system tilhørende Zeaeye eller nogen af Zeaeye’s partnere, leverandører eller kunder,
- ikke deaktivere en sikkerhedskomponent,
- ikke at indsamle, bruge eller overføre oplysninger, herunder personoplysninger, behandlet i forbindelse med din brug af Onboard, ud over din tilladte brug af Onboard, og
- ikke tilgå eller anvende nogen Onboard for at skabe et konkurrerende produkt eller med det hovedformål at overvåge dets tilgængelighed, ydelse eller funktionalitet eller til sammenlignende eller konkurrerende formål.
16 GARANTIER OG ANSVAR
16.1 Uanset de mange tekniske og organisatoriske forholdsregler, som vi tager for at sikre Onboards’s kvalitet og sikkerhed, kan vi ikke garantere, at:
- de oplysninger, din enhed sender til vores back end-informationssystemer, altid er helt fortrolige og sikre og uden risiko for at blive opsnappet eller tilgået på ikke autoriseret vis,
- din adgang til og brug af Onboard ikke forstyrres og til enhver tid er tilgængelig,
- de oplysninger, som stilles til rådighed via Onboard, er nøjagtige og fuldstændige,
- Onboard er fejlfri, eller at der ikke er noget kvalitetstab.
16.2 Onboard stilles til rådighed, således som den er og forefindes. Vi giver ingen garanti vedrørende Onboard. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af Bidrag eller links til en tredjemands hjemmeside.
16.3 Vi garanterer ikke kvaliteten, fuldstændigheden eller korrektheden af nogen dele af Onboard, der leveres af Tredjeparts-serviceudbydere, og vi påtager os derfor ikke noget ansvar, der udspringer af din brug af disse dele af Onboard. I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lov, accepterer du at skadesløsholde os for eventuelle skader eller tab, som vi eller vores tilknyttede selskaber kan pådrage os i forbindelse med din brug af Onboard.
17 ANSVAR
17.1 Vi kan ikke gøres ansvarlige for eventuelle tab eller skader eller for tredjepartskrav, der udspringer af din manglende opsigelse af abonnementet på Onboard.
17.2 Vores samlede ansvar, der udspringer af uagtsomhed, kontraktbrud eller på anden måde eller i forbindelse med disse Brugsvilkår, er begrænset til et beløb svarende den samlede sum af de beløb og gebyrer, du må have betalt til os i perioden på tre (3) måneder forud for den hændelse, der forårsager erstatningsansvaret. Erstatningsansvaret kan dog uanset det anførte ikke overstige DKK. 1.000 inkl moms. For gratis/freemium bruger er der ikke noget erstatningsansvar i nogen situationer.
18 SUPPORT
18.1 Vi yder ikke support, medmindre dette er særskilt aftalt. Vi tilstræber at sikre en høj oppetid, men forbeholder sig ret til uden varsel at begrænse eller indskrænke adgangen til Onboard. Såfremt en sådan begrænsning bliver aktuel, bestræber vi os på at give et forudgående rimeligt varsel.
19 IMMATERIELLE RETTIGHEDER
19.1 Alle immaterielle rettigheder, adkomst og andele i, og i relation til, Onboard tilhører os, vores underleverandører og/eller vores respektive licensgivere.
20 DIVERSE
20.1 Intet i disse Brugsvilkår anses for at udgøre et partnerskab, mandat eller ansættelsesforhold mellem dig og os.
20.2 Vilkårene i disse Brugervilkår kan kun ændres af dig ved skriftlig aftale mellem parterne.
20.3 Parterne er forpligtet til at informere hinanden uden unødig forsinkelse om ændringer af praktiske oplysninger, der kan få betydning for disse Brugervilkår.
20.4 Ingen af parterne er ansvarlige for nogen handling eller undladelse af at træffe foranstaltninger, i det omfang sådan handling eller at sådan undladelse begrundes i årsager udenfor en parts rimelig kontrol.
20.5 Hvis et vilkår eller bestemmelse i disse Brugsvilkår er ugyldigt, ulovligt eller ikke kan håndhæves i henhold til lov eller grundlæggende retsprincipper, forbliver alle øvrige vilkår eller bestemmelser i disse Brugsvilkår stadig fuldt ud gyldige.
20.6 En bestemmelse i henhold til disse Brugsvilkår, som udtrykkeligt eller underfor- stået er beregnet på fortsat at være i kraft efter opsigelse eller udløb af dit abonnement på Onboard, påvirkes ikke af opsigelsen eller udløbet og er fortsat med fuld gyldighed derefter.
20.7 Vi er til enhver tid berettiget til, helt eller delvist, at overdrage vores rettigheder og forpligtelser i henhold til disse Brugervilkår til tredjemand. Du må ikke overdrage dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse Brugervilkår til tredjemand uden forudgående skriftlig tilladelse fra os.
20.8 Disse Brugsvilkår udgør hele aftalen mellem dig og os hvad angår Onboard, og de afløser og erstatter tidligere eller samtidige aftaler, skriftlige eller mundtlige, angående Onboard.
21 KONTAKTOPLYSNINGER OG KLAGER
21.1 Hvis du har spørgsmål om Onboard, eller hvis du har klager over Onboard, kan du kontakte os ved at bruge følgende kontaktoplysninger: Zeaeye ApS, CVR-nummer 37940437, Kongelysvej 14, 2820 Gentofte, Denmark, E: support@zeaeye.com og T: +45 71 96 90 86.
21.2 Hvis du er forbruger i henhold ODR, har du ret til at indgive en klage via ODR platformen ved at klikke på følgende link:
https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/?event=main.home.show. Når du indgiver en klage via denne platform, kan du benytte følgende e-mailadresse: support@zeaeye.com.
21.3 Du kan til enhver tid indgive en klage til: Forbrugerombudsmanden, Carl Jacob- sens Vej 35, 2500 Valby, T + 45 41 71 51 51, forbrugerombudsman- den@forbrugerombudsmanden.dk.
22 LOVVALG OG VÆRNETING
22.1 Disse Brugsvilkår reguleres og fortolkes i overensstemmelse med Dansk ret.
22.2 Alle retstvister vedrørende indhold, fortolkning og/eller indførelse af disse brugs- vilkår skal anlægges ved Københavns Byret.